Lystfiskeri for livet – Portrætartikel i Information

Foto og Copyright : Bo Amstrup

For Irena Mathiasen er en havørred et håb om bedre tider

Sådan indleder Victor Boy Lindholm sin artikel om mig, som han skrev i forbindelse med sin serie “lystfiskeri for livet” for avisen Information.

Tilbage i Maj 2020 var jeg på fisketur i Randers Fjord med Victor samt den dygtige fotograf Bo Amstrup. Siden har jeg gået og ventet i spænding på at artiklen skulle udkomme.

Vi snakkede om havørredfiskeriet. Om hvordan passionen startede for mig og ikke mindst om hvad fiskeriet giver mig. Lystfiskeri er en fantastisk størrelse, som kan heal både krop og sjæl.

Vi snakkede om det fysiske – blodpropperne jeg fik da jeg var 25. Men snakken tog også en dybere drejning ind på det psykiske. For lystfiskeriet har ikke kun ændret mit liv, men også mig. Jeg er en bedre udgave af mig selv med fiskestangen i hånden. I hvert fald hvis jeg selv skal sige det.

Jeg elsker at inspirer andre til at kaste sig ud i fiskeriets magiske verden. Jeg synes artikelen er blevet SÅ fin. Meget ærlig og meget mig.

Jeg er så utrolig taknemmelig for hvor godt artikelen er blevet taget imod og fuldstændig blæst bagover af al kærligheden og støtten. Jeg har modtaget så mange dejlige beskeder og det varmer simpelhen helt vildt.

Tak er kun et fattigt ord.

Artiklen var både i trykt i Avisen Torsdag den 7 Januar samt ligger online på deres hjemmeside. Artiklen kan læses med et abonnent , men man kan prøve en måned gratis og få adgang til hele program serien.

[Du finder artiklen ved at klikke HER]

 

 

Hvis du er nysgerrig på at læse flere artikler om mine fangster, tips og tricks mm. skrevet af både andre og jeg selv, så finder du disse ved at [KLIK HER: Blærerøvs link]