Hvad har jeg med på kysten?

 

 

 

På Jagt efter kystens havørreder

Hvad tager du med på kysten? Hvad pakker du til jagten på havørrederne? Har du en tjekliste, så du husker det hele? Eller er det måske så ny at du ikke er helt sikker på, hvad man egentlig skal have med?

Siden jeg fangede min første havørred tilbage i 2016, er der sket meget! Det er vel også naturligt at vi alle lære undervejs – ja, at vi faktisk lære hele tiden. For mig handler det om at stole på mig selv, være sikker i mine valg og vide hvor jeg skal hen.

Det er bare ikke altid så nemt…

Hvis jeg i en periode har været uheldig med fiskene – hvis jeg ikke har kunne kroget dem, ikke fundet dem eller måske direkte tabt faste fisk. Jamen så bliver jeg usikker. Det afspejler sig i at mit valg af endegrej, der bliver flere og flere.

Hvor jeg normalt kun har 10-15 stykker endegrej med ud, kan jeg hurtigt komme op på det dobbelte. Det er slet slet ikke nødvendigt og jeg bliver faktisk altid irriteret på mig selv – for det er jo også mig selv der slæber på det, og jeg kan ikke finde rundt i det ved vandet.

Noget kan dog hjælpe…

At vide hvor jeg skal hen, giver mig en klar fordel. Baggrundsviden for hvad der normalt fisker godt på en bestemt plads, eller at vide om det er åbenkyst eller fjord. Om det er blød mudret mørk bund, eller lyse bund med stenrev og badekar. Høj sol eller overskyet. Jamen alt kan spille ind i agn-valg.

Man kan dog dække sig ret godt ind, ved at tage nogle generelle valg. Men grejet er en snak helt for sig selv, jeg har dog vist lidt frem længere nede på siden 🙂

Men det korte af det lange…

Alle mennesker har deres egen rutiner og måder hvorpå det hele fungere bedst for dem. Som hvor man sætter sin tang, hvordan man lettest opbevare sin forfangsline, om klipperen skal være i højre eller venstre side mm. er ting man finder ud af hen af vejen.  Nu kan jeg næsten tage min vadejakke på i søvne og fylde lommerne, for alt har sin plads.

Lad og kigge lidt på hvad jeg har med på kysten.

 

– ALT det praktiske –

 

Tang/Krogløser/Klipper

Jeg bruger Berkley aluminum pliers alu. tang . Det gør jeg af den simple grund at den har en klipper og et springsringsnæb. Generelt bruger jeg ikke et værktøj til springringene, men det er altså en rar ting at have – hvis nu. Desuden har jeg faktisk også en gangske almindelig tang med som krogløser. Den hænger jeg på jakken, eller tøjet, så den er hurtig at komme til. Nu har jeg jo så en sidecutter, på denne model, men ellers ville jeg også have en saks med mig.

Målebånd

Mindstemålet på havørreder skal overholdes. Et godt lille tip er at måle op på din fiskestang. Men fanger du nu din næste personlige rekord, ville det så ikke være dejligt at måle den med det samme, mens du ringer rundt til gud og hver mand for at blære dig? 😉 En hver grejbutik har målebånd, ofte i en smart lille rulle som du endda kan klipse fast på din jakke eller på tasken. Jeg er simpelthen så kedelig at jeg køber mine i en hobbyforretning. Jeg har opdaget det er en af de ting jeg i ny og næ smider væk, så det passer mig fint at give 10 kr. for dem der 🙂

Priest/gokkejern/totenschläger

eller som jeg kalder den ‘fishkiller’. Du kan selvfølgelig også tage den første, største og bedste sten du finder på kysten men det er nu rart at have styr på aflivnings-metoden 😉 Jeg har en der er håndlavet, men enhver grej butik har dem i diverse matrialer og forskellige størrelser.

Kniv

Jeg renser helst mine fisk ved vandet. Helst fordi det er bedste at få indvoldene ud hurtigst muligt men også for at slippe for at gøre det hjemme i køkkenvasken. Jeg har en lille fiks foldekniv fra Berkley der ikke fylder meget og der medfølger et etui så den er beskyttet, så det er også et plus 🙂

Net

Et fiskenet kan være alt afgørende, når det kommer til at lande en fisk eller ej. Ved kysten kan man selvfølgelig ofte kane fisken op (trække den op på land) Skal fisken genudsættes er det en klar fordel, at den ikke skal op i sandet eller på sten. Jeg bruger Greys GS Scoop Net, og jeg er faktisk så glad for den at jeg har den i flere størrelser. Nettet er af gummi, og jeg ville aldrig råde til at købe andet. Derudover er der magnet i håndtaget, så man nemt kan opbevare den, når den ikke skal nette fisk.

Fiskegalge

Eller en ‘pralering’ som de også kan kaldes, er for mig uundværlig. Hvis man ikke genudsætter alle sine fisk, er det en ting jeg vil råde til at købe. Især under vadefiskeri, er det dejligt at kunne have fisken hængende i ringen, i bæltet. Det giver en bedre bevægelighed, fisken har endda også bedre af det end at ligge i en pose (det er hvert fald min tro 😉 )  – og når man går tilbage fra fiskepladsen, imod bilen etc.  kan man med stolthed vise at man kunne overliste en af havets måltider. Der er mange forskellige modeller, og de kan findes i alle fiskegrejs butikker, men jeg er glad for dem der ikke er så bøjelige som andre.

 

– BEKLÆDNING – 

 

Waders

De sidste to år har jeg brugt forskellige waders fra Hodgman. Jeg er mest glad for Hodgman H4, men har også et par H3. Under vadefiskeri og fiskeri på kysten, er H4 min klart favorit. Jeg har aldrig haft waders der er speciel designet til kvinder, men H4 har faktisk en rigtig fin pasform. Jeg er 1,65 cm. høj og den ‘største størrelse minus’ er for mig overdelen, som man så bare kan spænde lidt ekstra ind.

Vadestøvler

Jeg har næsten lige skiftet mine sidste vadestøver ud til Hodgman Aesis H-Lock. Støvlerne kommer med både en gummisål og en filtsål. Jeg bruger faktisk kun gummisålen, men det er bestemt en lækker detalje at have begge muligheder. Skoen er utrolig let og behagelig, hvilket gør bevægeligheden bedre. Det er en ting jeg sætter stor pris på, når jeg fisker på kysten og i fjorden. Jeg bruger en størrelse 39 i sko normalt, og mine vadestøvler er en 41. Her til sommer kunne jeg måske godt have brugt et nummer mindre, men jeg bruger alt mit grej året rundt, og det betyder også at når vinteren kommer og jeg bruger 2-3 par strømper når der er frost og is, så bliver jeg virkelig glad for det.

Vadejakke

Jeg bruger for andet år i træk nu min Hodgman Aesis Shell vadejakke. Jeg har før skrevet om netop denne jakke. Du kan læse min anbefaling ved at [klikke her]. Jakken bruger jeg til alt mit fiskeri – ved sø, å, kysten, fjorden, ja sågar fra moler og havne. En dejlig allround jakke, der ikke kun fungere godt under vadefiskeri.

Bælte

Selvom der næsten altid følger et bælte med til ens waders, vil jeg klart anbefale at investere i et bredere bælte. Jeg har, især på lange dage, stor glæde af min Hodgman Lumbar Vadebælte.

Kasket eller solbriller?

Jeg kan ikke undvære mine kasketter. Generelt er jeg ikke den store solbrille bruger, og selvom jeg har et par forskellige par, foretrækker jeg nu kasketten. Uanset hvad man er til, kan det være en fordel af have noget, der kan give øjnene en smule ro ved høj solskin. Jeg har en del at skifte imellem, men blandt andet Greys Heritage Wool Cap er utrolig lækker, især i de lidt koldere måneder. Af polaroid solbriller bruger jeg et par fra Greys også.

Handsker

Så snart vejret bliver en smule dårligt, har jeg svært ved at undvære et par handsker. Jeg ejer dog ikke et dyrt par, i den rigtige uld og med det rigtige mærke. Til gengæld er mine flotte blå, fingerløse og med gummidupper i håndfladerne også er de købt i Flying Tiger. De fungere og hvis jeg taber dem eller der er en krog som sætter sig og de går i stykker, så græder jeg ikke mig selv i søvn over det.

 

– ALT til forfanget –

 

Svirvel, svirvel med hægte, perler, kroge
Jeg har altid en lille ‘rode æske’ med. Det der skal være der i, er svirvel, svirvel med hægte, perler og kroge. Jeg har dog også klemme’bly’ og et par almindelige lodder, samt små spinfluer og lette blink. Det er med at være dækket godt ind jo 😉 Æsken har jeg derfor også altid med – ikke kun på kysten 😀

Svirvel

Jeg bruger Berkley McMahon, og er virkelig glad for dem. Jeg bruger dem i forskellige størrelser, men som hovedreglen bruger jeg en størrelse der kan gå igennem mit topøje. Jeg vil ikke risikere at ødelægge mit topøje fordi jeg står og sover, og køre mit forfang helt op. Better safe than sorry.

Svirvel med hægte

Jeg bruger faktisk kun berkley mcmahon cross-lock snap svirvel. Låsen kan være lidt bøvlet, men jeg synes bestemt det er det værd. Her risikere man ikke låsen glider op, det holder altså bare! De sidste mange måneder, når jeg har fisket i fjorden og på kysten, har jeg bare ikke rigtig brugt en svirvel med hægte. Det er blevet en vane at binde min wobler eller blink direkte på forfanget.

Perler

Hama mini perler. Det er alt du behøver! Glem alt om hård perle, blødperle, selvlysende perle, rød, gul, lilla og lyseblå.. Jeg bruger udelukket gennemsigtige perler.. Det er samme perler som fra ungernes perleplader – det her er bare mini modellen, og den fungere perfekt til både de små lette UL blink men også de helt store tunge gennemløbere.

Kroge

Jeg bruger stort set kun tre kroge til mine gennemløbere. Desuden opbevare jeg mine wobler uden krog, og sætter dem på ved vandet. Så jeg har altid rigeligt med. Jeg er blevet rigtig glad for Berkley Fusion19 Treble 1x Hooks, igen bruger jeg forskellige størrelser, men her kan huskereglen være at breden på din trekrog skal være det samme som din gennemløber. Der kan være dage hvor man går op eller ned, så jeg har altid lidt forskelligt med.

Line

Mange vælger en fluorocarbon til sit forfang fordi linen har lav synlighed i vandet. Den er dog også noget stivere og mere elastisk i det, end en almindelig nylon. Jeg bruger lige for tiden en nylon line fra Berkley, Trilene Big Game i en 0,48. Når man fisker på lavt vand i fjorden og på kysten, med sten og musklingebanker, er det vigtigt at have en stærk line der kan tåle nogle tæsk.

Fishwallets / opbevaring

En ting jeg efterhånden har brugt en del penge på, er Fishwallets. En håndlavet pung til mine gennemløbsblink. Fishwallets er lavet i ægte læder, og er designet ud fra ens ønskede mål. Så mine er lavet til at passe de forskellige lommer jeg har, men også forskellige blink. Jeg har skrevet en artikel om dem, den finder du ved at [klikke her]

Grejet

Billedet viser det jeg havde med på min sidste fisketur på kysten. Eller i fjorden faktisk, men valget havde mere eller mindre været det samme hvis jeg skulle på kysten. Her er jeg virkelig godt dækket ind, og har lidt af det hele med. Her vidste jeg ikke præcis hvor jeg skulle hen, så jeg har pakket til lidt af det hele.

I fishwallets har jeg : ABU Mo Coast Tobis, ABU Mo Coast Slim, OGP Snurrebasse og Silling, et Jæger’s blink og en stak ABU Mo Inline.
I æsken med kroge mm. er der : Eumer spinfluer, Hansen Stripper og en OGP H-Skrue.
I blinkæsken har jeg : Zeppo fra ABU, en ABU garcia fast attack spinner og Svartzonker Zazaa Seatrout.

Jeg har ALTID Zeppo blink med, en spinner og rød/sort stripper. Zeppo fordi den bare kan noget. Hansen stripper har en særlig plads i mit hjerte, efter jeg fangede [denne havørred] (der til dags dato stadig er min PR) og en spinner – jamen engang imellem kan de bare noget, når alt andet ikke kan.

 

Man kan undre sig over at jeg ikke nævner en vægt. Og det gør jeg ikke af den simple grund, at det ikke er noget jeg rigtigt bruger. Det sker en sjælden gang imellem, men 9/10 fisketure har jeg den slet ikke med.

 

Jeg håber du nød at læse med 🙂

Tight Lines

Irena 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...