Havørrederne der ændrede mit liv

Fiskeriet der ændrede mit liv.

Jeg fortæller altid hvordan havørrederne ændrede mit liv, ændrede mit syn på denne fantastiske hobby og hvordan min passion voksede, fra jeg mærkede den første fisk på krogen. Men jeg fortæller sjældent mere end det. Det er de færreste personer der faktisk ved hvor meget fiskeriet har betydet for mit liv. En ting er selve fiskedelen, en anden er det at komme ud i naturen – og så er der den del at komme tilbage til livet.

Når alvoren rammer…

I December 2015, fik jeg en melding der ændrede mit liv. På godt gammel dansk, havde jeg flere blodpropper i begge mine lunger. 26 år gammel og nu med blodpropper, hvem pokker havde regnet med det? Et kort sekund stod hele verdenen stille, imens jeg knækkede sammen på gulvet derhjemme. Meldingen kom som en lettelse – efter års sygdom og frustration over at lægerne ikke kunne forklare hvad jeg fejlede, år med forkert medicinering og syghus skift, så var det fantastisk endelig at få sat en diagnose på. For når man først vidste hvad det var jeg fejlede, kunne man jo også begynde at behandle. Men jeg blev også utrolig bange. Det tror jeg egentlig er en naturlig reaktion når man høre ordet blodpropper.

Da jeg i Marts 2016 tog på weekendtur – på jagt efter min første havørred, var jeg stadig på blodfortyndene medicin. Selvom kroppen var i bedring, var den ikke på toppen. Min lungefunktion var bedre, men min iltning lå stadig kun omkring 55%.  Jeg blev stadig hurtig træt, kæmpede med at få luft og det var egentlig bare hårdt fysisk. Jeg følte mig som en gammel kone, men havørrederne lokkede.

Alle dage brugt udenfor, er dage godt brugt!

Fiskeriet tændte en gnist i mig. Havørrederne gjorde et eller andet specielt. Gjorde det værd at komme ud, selvom det måske var en smule hårdt – især i starten. Men jeg mærkede hurtigt, hvor lettere det hele blev. Ikke kun fysisk, med kroppen der bedre og bedre kunne følge med, men også fiskeriet. Der gik ikke lang tid før det ikke kun var havørrederne der stod for tur. Jeg begyndte at prøve kræfter med flere forskellige arter – og jeg fangede dem sågar også engang imellem (heldigvis). Jeg lærte en masse om fiskene, teknikker, grejet, vind og vejr, fiskepladser – men også mindst lige så meget om mig selv, mine svagheder og styrker og min glæde.

Jeg har altid troet at havørredfiskeri var svært. At det kun var utrolig dygtige lystfiskere der var heldige at fange den smukke sølv torpedo. At man nærmest skulle være synsk for at vide hvor de var, og at fange dem var det samme som at vinde i lotto. Og hvem pokker tror virkelig at jeg nogensinde bliver lottomillionær? Men tænk at det skulle vise sig at alle kan fange havørreder – selv mig! Da jeg stod med min første havørred i hænderne, følte jeg mig på toppen af livet. Jeg var super women! Jeg var lykkelig og intet kunne slå mig ud.

Lige siden har jeg brugt utrolig meget tid udenfor. Jeg er stærkere end jeg nogensinde har været, både i krop og sind. Fiskeriet ændrede mit liv – reddede mit liv. Hvis jeg ikke havde haft fiskeriet dengang, er jeg ikke sikker på at min healing var gået så stærkt. At jeg havde fået det så meget bedre så hurtigt. Og jeg havde nok aldrig nogensinde kommet til at bruge SÅ meget tid udenfor som jeg gør nu. Tæt på naturen, tæt på livet, og alt det der betyder noget.

Hvad skete der ?

At være så meget ude gjorde et eller andet ved mig, som jeg ikke helt kan forklare. Jeg har altid været glad for naturen, gået mange kilometer med mine hunde. Men det var som om naturen ændrede betydning for mig. Eller måske som om jeg skiftede syn på den. Jeg fandt en ro, mit liv manglede. Jeg fandt den glæde, jeg manglede. Det gav mig også en drivkraft jeg før ikke har kendt til. Havørrederne satte drømme igang. Drømmen om den næste fisk på krogen fyldte mere og mere. Lige så meget ro jeg fandt derude med fiskestangen i hånden, lige så meget energi kom der også.

‘Mere vil ha mere’. Jagten på adrenalinen som fylder kroppen når fisken hugger er ikke til sammenligning. Stoltheden ved at lande en flot fisk, glæden ved at sætte den ud – eller tilfredsheden ved at skaffe sin egen mad. Følelserne er mange – især hvis man mister de store. Men alt sammen er en del af det jeg idag ikke kan undvære. Ikke vil undvære.

Wade for it!

Så hvorfor vælger jeg at dele denne del af mit liv? En historie med en deprimerende sygdoms-start og en sentimental handling ? Fordi livet ikke altid er en dans på roser, men ‘desværre’ er det tit de historier vi høre. Der er mange historier om folk der har fisket hele livet. Folk der altid har haft denne fantastiske passion. Dem der har fanget fisk før de kunne cykle.

Også er der folk som mig. Dem der først senere i livet, kom rigtigt igang med fiskeriet. Dem der ikke er født med en fiskestang i hånden. Dem der først senere har lært hvad naturen, roen og fiskeriet kan give. Et liv væk fra dagligdagens stress og jag, væk fra larmen og skærmene.

Kan min historie inspirere bare en enkelt person, til at komme ud i naturen. Holde modet oppe på en der kæmper imod sygdom. Eller give det sidste virtuelle skub, til en der ikke helt har haft modet til at tage ud med fiskestangen endnu. Jamen så bliver jeg sgu en glad tøs. Og selvom jeg idag stadig kun ilter med omkring 70%, er alle dage brugt ved vandet – dage godt brugt.

– Jeg skylder Jari Pedersen en kæmpe tak. Han lærte mig utrolig meget om fiskeriet og fik startet passionen hos mig, som sidenhen kun er vokset sig endnu større. Han viste mig hvor simpelt fiskeriet kan være og at alle kan fange fisk. Og for det er jeg taknemmelig.

/ Irena Mathiasen

2 thoughts on “Havørrederne der ændrede mit liv

  1. Tusind tak for din historie som er virkelig strålende og giver mig personlig en bekræftelse at jeg er ikke helt skørt på mine gamle dage. 😂😂😂 jeg tog i 2019 første gang en fiske stang i hånden og prøvede at bevæge mig rund i vand med nogle mærkelige gummibukser 🤣🤣 mere for min kærestes skyld da jeg lovede ham at komme med en tour. Jo og jeg var solgt efter den dag os uden fisk på krogen men Rom er heller ikke bygget på en dag. Pointen er at jeg ikke troede at jeg kan som smærtepatient holde til en hel dag eller flere i træk ud i naturen og luk hovet for tanker og koncentrere mig bare om mit her og nu og gå på jagt efter fisk og holde humøret op på dårlige dage med grej pleje eller bare læs om hvad man kan gøre noget nyt for blive bedre. Ja da er en langt vej endnu og en del nulltour men pyt med det.

  2. Kære Sylvia, det er mig der takker for din dejlige besked!

    Hvor er det dejligt at høre at du har fundet glæden i naturen. Og ja, man lære hele tiden – det er jo egentlig det smukke i det. Også kan man jo faktisk meget mere end man måske lige gik og troede. Det er skønt at skubbe sine grænser og få nogle succesfulde øjeblikke. Jeg håber du får en masse dejlige oplevelser ved vandet og en masse flex på stangen 🙂

    Mange hilsner
    Irena Mathiasen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...