Havørreder fra hele Danmark

Havørreden i mit hjerte.

I Marts 2016 fangede jeg mit livs første havørred. Det blev den første af mange, havørreder fra hele Danmark. Det var desuden fisken der ændrede mit liv på mange områder. Men mest af alt, ændrede det mit syn på fiskeriet og gav mig en lyst til mere. Det tændte en passion, en sult, en drivkræft som jeg ikke har kendt til før. Så havørreden er helt sikkert den fisk der har den største plads i mit hjerte, og det er uden helt tvivl den art som jeg bruger flest timer på om året.

Det er ikke kun havørreden der er grunden…

At besøge nye pladser, de forskellige oplevelser som naturen giver en, gang på gang, og de udfordringer man kan opleve. Det er alt sammen med til at holde en i gang. Man lærer hele tiden noget, når man er ude. Jeg er heldig at have en partner der kender fiske og pladserne godt, og jeg suger til mig af al den viden han har. Hver en fisk, og især hver en mistet fisk, er med til at gøre mig en bedre lystfisker. Der er dage hvor jeg føler mig håbløs og undre mig over om alle fiskeguderne er imod mig, også er der dage hvor jeg sætter det helt rigtige endegrej på min line og bliver overrasket over den viden der sidder på rygraden efter trods alt kun 3 år med havørredfiskeri.

Havørreden er efter min mening en af de smukkeste fisk vi har i Danmark. Det er uden tvivl den sølvblanke overspringer (en havørred der springer gydningen over) der får hjertet til at banke hurtigt, men en farvet havørred (en havørred i gydedragt og/eller en havørred der lever i fjorden) er også ganske unik og smuk i sig selv.

Her under ses et lille udpluk af nogle af de havørreder, som jeg har været så heldig at fange, forskellige steder. Dette er havørreder fra hele Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...