Bag om hjemmesiden – at fiske eller skrive.

At fiske – eller skrive..?

Jeg har siden 2016 brugt min Instagram til at dele mine billeder og fangster. Jeg har dog hele tiden savnet en platform, hvor jeg kunne dele lidt mere. Desuden har jeg altid været typen, der har haft lettere ved at udtrykke mig på skrift. Og jeg har altid elsket det. Så det var næsten oplagt at jeg skulle lave en hjemmeside, og kombinere de to ting jeg elsker mest i livet. At skrive – og at fiske.

Jeg holder mig generelt fra grupper på Facebook. Det havde ellers været en oplagt mulighed at dele mine tanker og tekster, der er jo 117 forskellige grupper det er muligt i. Men jeg kan rigtig godt lide at have mit eget. At folk bevidst skal gå ind og læse på min side – eller blive ledt her til af interesse. At de ikke læser mine indlæg, fordi at jeg bliver tvunget op i deres fjæs når de åbner Facebook. Eller fordi jeg afholder en konkurrence og de har set deres 34 venner kommentere den. Også er der jo dem der bevidst er inde for at se hvem der nu skal trynes på nettet. Og det gider jeg ikke stå model til. Det er lettere at administrere på min egen ‘hjemmebane’

Jeg vil hellere have få læsere og følgere, der rent faktisk følger mig af interesse, og ikke fordi de er ‘købt’ ved at afholde konkurrencer for små beløb. Min store drøm med det her, er virkelig at mine ord, billeder og person, er nok.

Formålet…

Det lyder altid fantastisk når en hjemmeside har ‘et formål’. Det har min ikke. Den er bund ærlig og pisse personlig.
Hvis der skulle være noget der ligner et formål, må det være at fremhæve det simple i lystfiskeri. At inspirere andre, især kvinder, til at komme ud og prøve kræfter med fiskeriet. Forhåbenligt dele nogle erfaringer som andre kan få glæde af. Nu er mit lystfisker liv selv rimelig nyt, og jeg lære også hele tiden. Men jeg nyder virkelig at kunne give noget videre. Det er en sand fornøjelse at blive kontaktet med spørgsmål, fra folk der søger råd og vejledning. Det er stort for mig, at folk ‘stoler’ på mig og værdsætter hvad jeg har at dele ud af.

Jeg vil gerne understrege at de produkter jeg omtaler, ikke er ‘anmeldelser’. Det er grej jeg selv bruger og er glad for. Der bliver skrevet udelukket ud fra egen mening og erfaring – og ikke mindst, af egen lyst. Desuden har jeg ingen samarbejde med nogen som helst grejbutik, og derfor vil i også opleve af de webshop’s som jeg linker til kan være forskellige. Jeg prøver så vidt muligt at linke til butikker jeg selv benytter, men kan grejet ikke købes hos nogle af dem, linker jeg ud til andre. Jeg gør dog mit hjemmearbejde, og i bliver aldrig ledt til kinesiske sider eller ligende. Skal vi handle online, så lad det dog blive i Danmark som det mindste. Men husk – støt din lokale grej butik 🙂

Jeg håber du nyder dit ‘ophold’ her på min hjemmeside.
Du er velkommen til at kontakte mig via ‘kontakt

Tight Lines

/ Irena Mathiasen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...